Käthe Kollwitz

Sportgoodsfonden initierede og finansierede SMK’s store særudstilling med Käthe Kollwitz.

Født i 1867 blev hun som resten af Europa indfanget af en voldsom nationalisme: At gå i krig og dø for noget, der er større end en selv – nemlig fædrelandet, og dermed blive moralsk renset, som Thomas Mann formulerede det. Hun gav derfor tilladelse til, at hendes 17-årige søn Peter, der også var grebet af denne nationalisme deltog frivilligt i 1. Verdenskrig. Han blev dræbt.

Derefter viede Käthe Kollwitz sin kunst til krigens ofre og med et krav om aldrig igen krig.

Hendes sidste værk ”Sædekorn skal ikke kværnes” er fra december 1941. I sin dagbog skriver hun følgende om baggrunden for dette kunstværk bl.a. med et citat fra Mesterlærebrevet i Goethes Vilhelm Meisters Læreår: ”Det er mit testamente: Jeg tegnede endnu en gang det samme. Drenge, rigtige Berliner drenge, der som unge heste grådigt vejrer ud mod det derude, bliver holdt tilbage af en kvinde. Kvinden (en gammel kvinde) har anbragt drengene under sig og sin frakke. Magtfuldt og dominerende breder hun sine arme og hænder over drengene: ”Sædekorn skal ikke kværnes.” – Dette krav er som ”Aldrig igen krig” intet længselsfuldt ønske, men en befaling. Et krav.”